Jem & fix åbner ny butik i Ringe
Jem & fix slår dørene op til et nyt byggemarked tirsdag den 23. september på Drejervej 2 i Ringe.
Butikschef Ulla-Pia Jacobsen og hendes team er klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.
- Vores nye butik i Ringe har et indendørsareal på 800 m² plus en udendørsgård på tilsvarende 800 m², og butikken er fyldt til randen med nye varer både inde og ude. På åbningsdagen den 23. september holder vi åbent fra kl. 8 - 20, og der er gratis kaffe og kage til de morgenfriske samt masser af prisbillige varer, fortæller butikschef Ulla-Pia Jacobsen.